Jens Normann Jørgensen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

DGCSS > Ansatte > Jens Normann Jørgensen

Jens Normann Jørgensen

Onsdag den 29. maj 2013 mistede vi Jens Normann Jørgensen.

Jens Normann Jørgensen (f. 1951) var professor i Dansk som fremmed- og andetsprog ved Københavns Universitet, med i ledelsen af ’Sprogforandringscentret’ og den centrale person i alt arbejde med unges mangesprogede liv i storbyen. Jens var en miljøskaber af de helt store, han var en inspirerende og provokerende forsker, og sidst men absolut ikke mindst var han en gudbenådet underviser.

Det var oftest Jens’ entusiastiske og inspirerende undervisning, i kombination med kvalificeret og omsorgsfuld vejledning, der motiverede og rekrutterede stadig nye studerende til at prøve kræfter med empirisk dansk sprogforskning. For flere er det allerede endt med ph.d-grader og forskerstilling, mange flere er undervejs.

Vi er ufattelig mange i dansk sprogforskning der har mistet en lærer, en inspirator, mentor, nær ven og kollega. For de fleste af os var han det hele på én gang.   Jens var søn af en lærer på Herlufsholms kostskole og bevarede hele livet tilknytning til skolen. Han skrev også om Herlovianersproget.

Studierne på Københavns Universitet bragte ham ind i Lars Brinks og Jørn Lunds miljø, og han blev en glimrende ørefonetiker, noget der førte til at han var med i gruppen der udarbejdede den store danske udtaleordbog (udkom 1990, men manuskriptet lå længe). Guldmedaljeafhandlingen fra 1976 var imidlertid om kontrastiv lingvistik og således tegnede sig allerede da de to veje han skulle gå videre ad. Jenses speciale blev skrevet i tilslutning til Brink og Lunds monumentale Dansk Rigsmål (1975). Det havde til formål at efterprøve Brink og Lunds tanker på et konkret nyt talesprogsmateriale fra København; resultaterne er sammenfattet i den vigtige artikel ’Det flade a vil sejre’ (SAML 1980).

Efter kandidatgraden var Jens 1978-79 dansk lektor i Austin, Texas, hvilket gav ham sikkerhed i engelsk som få - og en umiskendelig amerikansk twang når han talte det. Med sit karakteristiske overskud nåede han ved siden af undervisningen at skrive en del og at indsamle materiale med danske udvandrere, materiale som vi håber vil indgå i et nyt stort projekt som han entusiastisk fulgte på sidelinjen.

Jens – eller som han ofte blev omtalt Normann – blev ansat som stipendiat og derefter lektor på Danmarks Lærerhøjskole 1981-995 hvor han bl.a. medvirkede i den store Hirtshalsundersøgelse som Jørn Lund søsatte. Imidlertid blev det hurtigt det stærke samarbejde med Jørgen Gimbel og Anne Holmen om det grandiost tænkte og virtuost udførte Køgeprojekt hvor forskerne fulgte en gruppe tyrkisk-danske børn gennem hele deres skolegang, der blev hovedsagen.

Køgeprojektet gentages nu i endnu større skala og med en større dækning af situationer i Amagerprojektet. Jens tog erfaringerne fra Køgeprojektet med over på Københavns Universitet hvor han først blev ansat som lektor i sprogtilegnelse 1995 og i 2002 fik det nyoprettede professorat i Dansk som fremmed- og andetsprog. Sjældent er en udnævnelse blevet kvitteret for med større kraft!  

Køgeprojektet dannede udgangspunkt for og blev sammenfattet i den tunge disputats som udkom i 2008 i to bind, dedikeret til hustruen Elsebeth. Den forsøges nu udgivet i sammendrag på et internationalt forlag. Jens insisterede stædigt på at forsvare disputatsen på Danmarks Pædagogiske Universitet selv om det var besværligt at få den bedømt, men selve handlingen var et tilløbsstykke med livlig og underholdende slagudveksling. Disputatsen er nemlig banebrydende ved at lancere og argumentere for et udvidet sprogbegreb som skal erstatte nationalsprogene som tankeramme. Jens kaldte det med udpræget sans for fynd ’sprogning’, eng. languaging, og det har allerede givet genlyd i international sprogethedsforskning.  

En nær kollega som Jens arbejdede utrolig godt sammen med, var Kjeld Kristensen. Kjeld og Jens skrev sammen bogen Moderne Sjællandsk (1994) hvor de dog kun løftede fligen af fortæppet til den kolossale samling af optagelser som de sammen skabte i kraft af forskningsprojektet i Næstved om tre forskellige grupper af unges mulige tilpasning til hinanden i løbet af deres ungdomsuddannelse. En hel del af informanterne er blevet genoptaget i forbindelse med Sprogforandringscentrets dataindsamling.  

Der er ganske få forskere i dansk sprogvidenskabs historie som har sat så meget i gang og haft så stor indflydelse på sine elever som Jens. Vi nævner i flæng: Bogserien Københavnerstudier i tosprogethed med en række forgreninger, årlige bibliografier over dansk sociolingvistisk forskning, jævnligt genkommende møder om det danske sprogs fremtid, undervisning på Grønlands universitet i Nuuk og i de baltiske lande, turné til de danske lektorer i udlandet med resultater af dansk forskning, skabelsen af tre internationale konsortier af ligesindede forskere, medvirken ved utallige konferencer og et omfattende forfatterskab både på dansk og engelsk, bevidst provokerende og velargumenterede indlæg i dagspresse, radio og fjernsyn om sprognormer, sprogfornyelse, ortografi, dansk som andetsprog, indvandrerpolitik og fremmedhad.

Der var en rød tråd i alt dette: Jens var en stærkt anarkistisk antisnob, en frisindet, modig og rankrygget person med en ubøjelig integritet, og hvor han mødte medløberi sagde han fra så det kunne høres. I det hele taget var han hverken til at overse eller –høre: Han var en forsker der nåede flere arbejdsliv i ét, et familieoverhoved hvis grænser for familien blev strakt efter omgivelsernes behov for varme og omhu, og et menneske med et tilsyneladende uudtømmeligt lager af kræfter og indsigter. Nu var lageret tømt, og vi står tilbage med et kolossalt savn og en måske endnu større taknemlighed for hvad han var, hvad han gjorde og hvordan han gjorde det. Hans indflydelse vil vise sig langtrækkende, hans minde vil aldrig dø.

Du kan gense Jens i optagelser fra programmet Lounge på Lorry, hvor han i januar 2011 fortalte seerne om sit sprogsyn.