Projektbeskrivelser – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

DGCSS > Forskning > Projektbeskrivelser

Projekter på Sprogforandringscentret

Mindretalsbørn og mindretalsungdom
Hvordan taler børn og unge i skolealderen? Projektet 'Mindretalsbørn og -ungdom' studerer brugen af sprog hos skoleelever, børn og unge, i forskellige situationer, som indgår i deres hverdag.

Amagerprojektet: Sprog hos børn og unge
Hvordan bruger elever i 7.-9.klasse sprog? Og hvordan bruger de små i børnehaveklassen sprog? Amagerprojektet studerer hvordan en folkeskoles både ældre og yngre elever bruger sprog. Vi interesserer os for sprogbrugen gennem hele dagen, ikke kun i skolen eller derhjemme, men også i klubber, på job og i fritiden, for eksempel i frikvartererne.

Hænger mobilitet og sprogforandring sammen?
Taler ham som altid har boet i Odder med flere dialekttræk end hende som søger andre steder hen? Eller er de begge åbne for sprogforandring? Med andre ord: findes der en geografisk og social sammenhæng mellem sprogforandring og mobilitet?

(U)sikker viden i sproget
Talesproget er kilde til viden om hvem vi er - eller hvem vi gerne vil være. Tanya Karoli Christensens projekt trækker på indsigter fra sociolingvistik og funktionel lingvistik i forsøget på at klargøre hvordan grammatiske valg signalerer noget om talerens sociale forhold.

Sprogholdninger i Danmark
Vi har allesamen holdninger til sprog. De kan handle om hvilke former for sprog (fx vestjysk, københavnsk, bornholmsk) man bør bruge i bestemte stuationer, hvordan vi opfatter folk der bruger forskellige dialekter, hvilke sprog der er pæne og grimme, eller det kan handle om holdninger til enkelte træk i sproget  (fx udtale af /s/ eller brug af et bestemt ord eller en bestemt grammatisk form).

DR som sprogpolitisk aktør - sprogforandring og sprogpolitik i DR
Radioavisens oplæsere har en ganske særlig status i det danske sprogsamfund. Spørg en dansker om hvor det rigtigste, fineste og mest korrekte dansk tales, og det er næsten sikkert at han eller hun vil nævne nyhedsoplæsere, især i radioavisen.

Dansk uden for Danmark
I et to-årigt post.doc-projekt, som finansieres af Det Frie Forskningsråd/Kultur og Kommunikation, undersøger Karoline Kühl dansk som det tales uden for Danmark – på Færøerne, i Sydslesvig og i USA. Her er der opstået varieteter af det danske sprog som adskiller sig tydeligt fra dansk som det tales inden for landets grænser.

Danske stemmer i USA og Argentina
Takket være generøse bevillinger fra A.P. Møller-fonden, Carlsbergfondet og Københavns Universitet vil 'Danske Stemmer i USA og Argentina' beskrive det danske sprog som det taltes engang og stadig tales af danske udvandrere i USA og Argentina: Udvandrernes (hhv. deres efterkommeres) dansk skal dokumenteres og gamle optagelser digitaliseres og udskrives, men derudover søger vi at finde frem til ligheder og forskelle mellem danmarksdansk (tale)sprog og dansk i Nord- og Sydamerika.

Turning the spotlight: Looking at the interviewers
Ofte er det alene den interviewede persons tale, der regnes som resultatet af et interview; i denne afhandling er tilgangen dialogisk og fokusset primært på interviewerne. Jeg studerer, hvordan interviewerne agerer i interview, som de selv udpeger som hhv. gode og dårlige, og sammenholder disse med de idealer, interviewerne selv udtrykte, da jeg interviewede dem om dette. Desuden undersøger jeg, hvorvidt en personlighedstest kan kaste lys over forskelle på interviewerne.

Sociale medier og hverdagssprog
Dette projekt omhandler, hvilken rolle sociale medier spiller i unges hverdagsliv, og det belyser, hvordan studiet af sociale medier kan undersøges fra et sociolingvistisk og etnografisk perspektiv. Min forskning er drevet af en interesse for sproglig og social kompleksitet på tværs af online og offline kontekster, og hvordan dette giver mening, for den gruppe unge jeg undersøger.

DASVA
Oprindeligt var DASVA – som står for ’dansk/svensk akkommodation’ – den danske del af ’Broen og Sproget’, et forskningsprogram som blev iværksat i år 2000 i et samarbejde mellem Lunds og Københavns Universitet. Baggrunden for ’Broen og Sproget’ var etableringen af Øresundsbroen og de økonomiske, sociale og kulturelle udvekslingsmuligheder som fulgte i kølvandet. ’Broen og sproget’ blev støttet af Øresundsuniversitetet, som i sig selv er et resultat af det styrkede regionssamarbejde mellem Danmark og Sverige. DASVA har fra starten været tænkt som et projekt der kan gentages og videreudvikles med jævne mellemrum for at følge udviklingen af sprogsituationen i Øresundsregionen efter etableringen af broforbindelsen. 

Ordbog over dansk talesprog
På Sprogforandringscentret udvikler vi en talesprogsbaseret ordbog: Ordbog over dansk talesprog, ODT. Centrets ordbog over dansk talesprog tager form som en netportal; den vil være baseret på sociolingvistiske interviews; den skal profilere talesprog på talesprogets præmisser.

SLICE-projektet
SLICE (Standard Language Ideology in Contemporary Europe) er et europæisk netværk og forskningsprogram om den sproglige standardiserings form og rolle i senmoderniteten. Netværket blev etablere i 2009 på initiativ fra DGCSS. Læs mere om netværket og forskningsprogrammet på den engelsksprogede side.

Læs også om vores undersøgelsessteder for at få mere at vide mere om Sprogforandringscentrets forskning.