DASVA – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

DGCSS > Forskning > Projektbeskrivelser > DASVA

DASVA
Oprindeligt var DASVA – som står for ’dansk/svensk akkommodation’ – den danske del af ’Broen og Sproget’, et forskningsprogram som blev iværksat i år 2000 i et samarbejde mellem Lunds og Københavns Universitet. Baggrunden for ’Broen og Sproget’ var etableringen af Øresundsbroen og de økonomiske, sociale og kulturelle udvekslingsmuligheder som fulgte i kølvandet. ’Broen og sproget’ blev støttet af Øresundsuniversitetet, som i sig selv er et resultat af det styrkede regionssamarbejde mellem Danmark og Sverige. DASVA har fra starten været tænkt som et projekt der kan gentages og videreudvikles med jævne mellemrum for at følge udviklingen af sprogsituationen i Øresundsregionen efter etableringen af broforbindelsen.

DASVA-projektets særlige interessefelt er sproglig akkommodation danskere og svenskere imellem. Det teoretiske grundlag for undersøgelsen er teorien om sproglig tilpasning, akkommodationsteorien (Giles 1984). Teorien bygger på en grundantagelse om at vi altid vil akkommodere, dvs. tilpasse vores sprogbrug efter den vi taler med. I skandinavisk sammenhæng kan teorien anvendes til analyse af samtaler hvor parterne ikke taler hinandens sprog, men til en vis grad alligevel forstår hinanden (nabosprogsforståelse, se Delsing & Lundin-Åkesson 2005).

DASVA 1
Første etape af DASVA-projektet blev gennemført i 2001–2002 og blev ledet af Frans Gregersen, Tore Kristiansen, Inge Lise Pedersen og Jens Normann Jørgensen. Ansatte ved projektet var Christina Fogtmann, Torben Juel Jensen, Janus Møller og Marianne Rathje (forskningsassistenter), samt Helle Christine Lund og Ulla Rasmussen (studentermedhjælpere). Den tilsvarende svenske undersøgelse blev ledet af Jan Svensson og er afrapporteret i Lundin & Christensen (2001) og Jörgensen & Kärrlander (2001).

Informanterne var svenskere og danskere bosiddende på hver side af Øresund. Kontakt og holdning indgik som centrale baggrundsvariable. De informanter der blev udvalgt til gruppeoptagelse og enkeltmandsinterview, var ansatte på henholdsvis to lavkontakt-arbejdspladser (posthuse i København og Malmø og en højkontakt-arbejdsplads (Københavns Lufthavn). Disse informanter underinddelte vi endvidere i en negativ og en positiv gruppe idet de var udvalgt på grundlag af holdninger til nabosproget og nabolandet (tilkendegivet i en indledende spørgeskemaundersøgelse blandt et stort antal ansatte på de to typer af arbejdsplads).

DASVA 1 undersøgte følgende spørgsmål:

  • Hvor meget sproglig akkommodation opstår mellem danskere og svenskere i      Øresundsregionen anno 2000, og hvad er holdningen til akkommoderet sprog?
  • Hvor godt forstår danskere og svenskere i Øresundsregionen hinanden?

DASVA 1 var opdelt i en række delundersøgelser:

  1. en spørgeskemaundersøgelse
  2. en interviewundersøgelse med sprogforståelsestest (enkeltmandsinterview)
  3. optagelser af blandede grupper med 2 danskere og 2 svenskere, der løser bestemte opgaver sammen (gruppeoptagelser)
  4. en evalueringstest baseret på akkommoderede danske henholdsvis svenske sprogprøver

Spørgeskemaundersøgelsen havde til formål at belyse holdningsaspektet: Hvad synes danskere og svenskere på hver side af Øresund om hinanden og hinandens sprog? Informanterne svarede også på spørgsmål om holdninger til Øresundssamarbejdet og om egen kontakt med ’naboen’ på den anden side af Sundet. Enkeltmandsinterviewet gav mulighed for at uddybe svarene. Til gruppesamtalerne blev grupperne sammensat med henblik på at belyse hvilken indflydelse holdning og kontakt har på forståelse. Forståelsestesten blev baseret på genren radionyheder – med kontrol af forståelsen af radionyheder på ens eget sprog. Evalueringstesten målte danskeres og svenskeres holdninger til forskellige grader af nabosprogstilpasset talesprog.

DASVA 2
DASVA 2 indgik i et interregionalt samarbejdsprojekt mellem Språk- och Litteraturcentrum (SOL), Lunds Universitet og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Det blev støttet af EU's interreg-midler. En væsentlig del af projektet var gentagelsen af sprogholdningsundersøgelserne fra DASVA 1. Den blev gennemført i 2014 med henblik på at give et billede af sprogholdningernes udvikling over tid i den første tiårsperiode hvor broen og de gode togforbindelser har bundet regionen sammen. Undersøgelsen blev ledet af Frans Gregersen og Tore Kristiansen. Rikke Dilling var ansat til at udføre dataindsamling og dataindtastning.

Resultaterne viste stor stabilitet i danskernes holdninger, både som svar på spørgsmål i spørgeskemaet og som reaktion i evalueringstesten (på hhv. danskere og svenskere der taler med forskellige grader af akkommodation). Man benyttede for at få størst mulig sammenlignelighed samme optagelser af dansk henholdsvis svensk der i varierende grad var tilpasset nabosproget som blev anvendt i 2001.

Også svenskerne viste stabilitet i spørgeskemabesvarelserne, men her var der til gengæld sket store ændringer i vurderingen af de akkommoderende stemmer. Afhængigt af om akkommodationen gælder fra svensk til dansk, eller omvendt fra dansk til svensk, viser ændringerne fra 2001 til 2014 stærk og modsatrettet omvurdering af hhv. ’minimal akkommodation’ og ’mere vidtgående akkommodation’ (’blandingssprog’). Omvurderingen tyder på at svenskerne har erfaret at det er langt bedre at tale ’blandingssprog’ end at tale utilpasset svensk, og at de synes langt bedre om at danskerne taler dansk end at de forsøger sig med at ’blande’.

DASVA 3
En tredje etape af DASVA-projektet er under forberedelse, hvor vi igen retter fokus på hvad der sker på forskellige typer af arbejdspladser. I en indledende undersøgelse vil vi efterprøve DASVA 2-resultaterne og den stærke holdningsmæssige ændring de viste på svensk side af Sundet. Til at stå for dataindsamlingen har vi ansat Alexandra Koziel.

I den foreløbige projektbeskrivelse for DASVA 3 ridses designet op således:

Arbejdspladsundersøgelsen
Vi vil undersøge hvordan forståelse udfordres og hvordan kommunikation beherskes i arbejdslivet i flere sektorer hvor der er særligt potentiale for at styrke arbejdskraftsflytning på tværs af sundet:

  • plejesektoren/vårdsektorn (på hospitaler og plejehjem (jf. Karin Ridells vigtige undersøgelse, Ridell 2008)
  • den kreative sektor (fx arkitektfirmaer eller reklamebureauer)
  • uddannelsessektoren (studier i nabolandet på forskellige niveauer)
  • servicesektoren (service og handel)

I 2001–2002 undersøgte DASVA-projektet sprogholdninger og sprogbrug på henholdsvis højkontakt- og lavkontakt-arbejdspladser i København og Malmø/Lund. Fokus var på sproglig tilpasning, akkommodation, til ’den andens sprog’, både i praksis i interview og gruppesamtaler – hvordan tilpasser talere deres sprog? – og ideologisk – hvad synes man om tilpasning? Resultaterne viste overraskende lidt formel tilpasning både i informanternes selvrapporter i de optagne gruppesamtaler. Andre specialestudier fra KU har vist i al væsentlighed det samme (Bjørn og Stenrøs 2014). Kombineret med holdningsundersøgelserne og sprogtestene (blandt gymnasieelever) i Delsing og Lundin-Åkesson (2005) giver de os et godt billede af ideologi og praksis i eksperimentelle settings. For nylig har Eva Theilgaard Brink publiceret en interviewbaseret undersøgelse af hvordan migranter inden for det nordiske sprogområde oplever den udfordring at skulle tilpasse sproget. Omkvædet (og titlen) er at Man skal bare kaste sig ud i det… (Brink 2016). Hvad der derimod kun i begrænset omfang er undersøgt, er konkrete taleres daglige, sproglige praksis i nabosprogskontekst (se dog Helmer 2008). Det er dette hul projektet vil udfylde.

’Skygge’-undersøgelsen
Arbejdspladsundersøgelser fokuserer per definition på menneskets liv på arbejdspladsen og i jobrelevante interaktioner. Interaktioner uden for arbejdet er imidlertid lige så vigtige for forståelsen af det komplekse spørgsmål om arbejdstageres pendling og flytning til et fremmed (sprog)samfund. Vi vil derfor supplere observation og optagelser på arbejdspladser ved at følge bestemte udvalgte personer som en skygge for at opleve sammen med dem hvilke sproglige møder der opstår i løbet af en typisk arbejdsdag i ’det andet’ sprogsamfund, samt for at supplere arbejdslivsoplevelser med fritidsoplevelser som i lige så høj grad påvirker arbejdskraftens bevægelighed.

(Det ideelle) informantudvalg
Langt de fleste pendlere, ca. 96 % iflg. Ørestat, bor i Sverige og arbejder i Danmark; disse kan være både dansktalere (ca. 36 %) og svensktalere (ca. 40 %). I det ideelle design har vi pendlere der rejser begge veje, såvel som fastboende der har slået sig ned i nabolandet, og vi har både første- og andetsprogstalende af de to sprog (dansk og svensk). I figuren prøver vi at opstille de mulige kombinationer af disse faktorer. Det er klart at vi hverken ønsker at undersøge dansktalende der bor og arbejder i Danmark, eller svensktalende der bor og arbejder i Sverige, men alle andre kombinationer er interessante og potentielt vigtige. Projektet fokuserer på de nationalitets-, bosteds- og arbejdsstedskombinationer der nedenfor i figuren er hvide, mens gråtonede kombinationer udskydes (i lighed med andre større samarbejdsprojekter kan man betragte figuren som angivende ønskemål der efterhånden udfyldes, så de gråtonede områder i løbet af en rimelig periode bliver undersøgt og dermed kan hvidtones): Vi fokuserer altså på danskere som har dansk som modersmål og som bor og arbejder i Sverige, og på svenskere der har svensk som første- eller andetsprog, og som arbejder i Danmark uanset om de bor i Danmark eller pendler over Øresund.

Sproggruppe
Dansktalende Svensktalende
Taler sproget som
Modersmål Andetsprog Modersmål Andetsprog
Bor i
DK DV DK SV SV DK SV DK
Arbejder i
DK SV DK SV SV DK SV DK DK SV DK SV SV DK SV DK

Projektet er blevet udviklet og udvikles stadig i samarbejde med kollegaer ved Lunds universitet og vil blive ledet af Jacob Thøgersen, lektor i Sprogpsykologi ved Københavns Universitet. Projektgruppen omfatter forskerne Nina Møller Andersen, Robert Zola Christensen, Frans Gregersen, Tore Kristiansen, Henrik Rahm og Katarina Lundin Åkesson. Denne gruppe forbereder en ansøgning til interreg-midlerne.

Et udvalg af DASVA-relaterede præsentationer
DASVA-projektets begyndelse kan man læse om i Gregersen & Svensson 2002 og Gregersen 2003.

Der foreligger to MA-afhandlinger (Lund 2001; Rasmussen 2002) og flere artikler (Kristiansen 2004, 2005a, 2005b) som fremstiller centrale dele af DASVA 1’s resultater.

I kølvandet af DASVA 1 er der arbejdet videre med sproglig akkommodation og sprogholdninger blandt svenskere på danske arbejdspladser i to MA-projekter (Madsen 2008, Bjørn og Stenrøs 2014).

Resultater fra DASVA 2 blev præsenteret på konferencen Broens betydning – dengang, nu og i morgen, arrangeret af Center for Scandinavian Studies (CSS) ved Lunds Universitet og afholdt på Københavns Universitet den 12. december 2014. 

De kommende proceedings fra EFNIL-konferencen 2016 vil indeholde en artikel der præsenterer resultater fra DASVA 2 (Kristiansen under udgivelse)

En samlet præsentation af resultaterne fra DASVA 1 og DASVA 2 er under udarbejdelse.

Litteratur
Bjørn, Bettina og Cathrine Stenrøs. 2014. BLANDINAVISK: Et sprogpsykologisk studie i akkommodation, holdninger og identitet på en skandinavisk arbejdsplads. MA afhandling. Københavns Universitet.

Brink, Eva Theilgaard. 2016. Man skal bare kaste sig ud i det…Nordisk Ministerråd/ Nordisk Sprogkoordination. http://www.sprogkoordinationen.org/media/1337/man-skal-bare-kaste-sig-ud-i-det.pdf

Delsing, Lars-Olof & Katarina Lundin-Åkesson. 2005. Håller språket ihop Norden? En forskningsrapport om ungdomars förståelse av danske, svenska och norska. TemaNord. http://www.norden.org/pub/kultur/kultur/sk/TN2005573.pdf

Giles, Howard (ed.) 1984: The Dynamics of Speech Accommodation. Special issue of the International Journal of the Sociology of Language 46.

Gregersen, Frans & Jan Svensson. 2002. Bron och språket. En projektredogörelse. Harald Gustafsson (red.) Tankar och slutsatser från ett mångvetenskapligt forskningsprogram. Øresundsuniversitetet, 124–141.

Gregersen, Frans. 2003. Factors influencing the linguistic development in the Øresund region. International Journal of the Sociology of Language 159. 139–152.

Jörgensen, Nils & Eva Kärrlander. 2001. Grannspråksförståelse i Öresundsregionen år 2000. Gymnasisters hörförståelse. Nordlund. Småskrifter från Institutionen för nordiska språk i Lund 22:2.

Kristiansen, Tore. 2004. Sprogholdninger over Øresund. Danske Talesprog 5. 161–185.

Kristiansen, Tore. 2005a. Holdninger til sproglig konvergens over Øresund. I: Petter Dyndahl og Lars Anders Kulbrandstad (red.). High fidelity eller rein jalla? Purisme som problem i kultur, språk og estetikk. Vallset: Oplandske Bokforlag. 53–65.

Kristiansen, Tore. 2005b. Nabosprog i Øresundsregionen. Et studie af reaktioner på sproglig tilpasning. I: Teorien om alt. Århus: Wessel og Huitfeldt. 173–185.

Kristiansen, Tore. under udgivelse. The hows and whys of language-related stereotypes: A discussion based on Scandinavian examples. Proceedings from the EFNIL 2016 conference.

Lund, Helle Christine. 2001. Øresundsdiskurser – En analyse af diskursive konstruktioner af Øresundsregionen. Specialeafhandling. Københavns Universitet.

Lundin, Katarina & Robert Zola Christensen. 2001. Grannspråksförståelse i Öresundsregionen år 2000. Gymnasisters läsförståelse. Nordlund. Småskrifter från Institutionen för nordiska språk i Lund 22:1.

Madsen, Cecilie Helmer. 2008. Svensk over Sundet. En undersøgelse af sproglig tilpasning hos svenske ekspedienter i et dansk butikscenter i Ørestad. Specialeafhandling Københavns Universitet.

Ridell, Karin. 2008. Dansk-svenska samtal i praktiken : språklig interaktion och ackommodation mellan äldre & vårdpersonal i Öresundsregionen. Phd-afhandling Uppsala Universitet.

Rasmussen, Ulla. 2002. Akkommodation i Øresundsregionen. En sproglig analyse af tilpasningsstrategier i ti dansk-svenske samtaler. Specialeafhandling. Københavns Universitet.