Mindretalsbørn og mindretalsungdom – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

DGCSS > Forskning > Projektbeskrivelser > Mindretalsbørn og mind...

Mindretalsbørn og -ungdom: Sprog, skole og andre omgivelser

Hvordan taler børn og unge i skolealderen? Projektet 'Mindretalsbørn og -ungdom' studerer brugen af sprog hos skoleelever, børn og unge, i forskellige situationer, som indgår i deres hverdag.

Sprogtræk og sprognormer i 8. klasse

I projektet 'Mindretalsbørn og -ungdom' studerer vi hverdagssprogbrugen hos børn og unge i dansk skole (søskende i børnehaveklasse og 8.klasse) med henblik på at forstå, hvordan sprogtræk og sprognormer tilegnes og udvikles og benyttes af deltagerne til at leve deres liv, især med hensyn til deres sociale relationer til jævnaldrende, til søskende og til de forskellige voksne omkring dem. Deltagerne er medlemmer af sproglige mindretal i København, som er en senmoderne storby.

Projektets teori

Teoretisk indgår vores projekt i den senmoderne internationale sociolingvistiske skole, som vi har bidraget til udviklingen af gennem de senere år. Den er repræsenteret af navne som Rampton (2006), Agha (2007), Pennycook (2010), Blommaert (2005) og Jørgensen (2010).

Teorien opfatter sprogbrug som et menneskeligt fænomen, der ikke lader sig opdele i enkelte sprog. Sprogbrugere benytter sig af træk, dvs. ord, bøjninger, udtaler osv. Disse træk bliver opfattet, som om de tilhører forskellige sprog - men det er et rent ideologisk forhold. I det virkelige liv bruger mennesker sprogtræk ved siden af hinanden, også selv om de ideologisk opfattes som tilhørende "forskellige" sprog. Sprogbrugerne ved imidlertid godt, at trækkene tilskrives forskellige sprog - og vi ved alle godt, at nogle mennesker ikke kan lide, at sprogtræk bliver "blandet sammen", som det negativt kaldes.

Det har vist sig gennem de seneste års sociolingvistiske forskning især i senmoderne storbyungdoms sproglige adfærd, at de unge udfolder en praksis i sproganvendelse, der tager mere hensyn til de unges intentioner i deres indbyrdes relationer (herunder magtforhold, identitetsmarkeringer og almindeligt oprør mod autoriteter) end til de normer for (etsproget) adfærd, de møder.

Projektets data

Der indgår båndoptaget sprogligt materiale fra skolen, både i klasseværelser og i skolegård. Der indgår også materiale fra fritidsaktiviteter, herunder fritidshjem og -klubber, ligesom vi vil samle materiale fra deltagernes sportsklubber osv. De deltagende skoleelever vil endvidere blive bedt om at indsamle optagelser i deres hjem, der hvor de hænger ud med kammerater og i andre situationer i deres hverdag, hvor der ikke er adgang for forskere.

Projektet omfatter også etnografiske studier af livet og hverdagen for de deltagende elever. Så vidt det er muligt, vil vi være til stede og nogle gange med, når deltagerne går i skole, når de er i sportsklubber og så videre. Interview med deltagerne og menneskene rundt om dem vil også være del af projektet. Derved slutter vores projekt sig til en moderne sociolingvistisk tradition for at kombinere etnografiske iagttagelser og data med sproglig interaktion, der involverer de studerede hovedpersoner.

Projektansvarlig

Projektet udføres af Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet, Nordisk Forskningsinstitut, Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Center for Dansk som Andetsprog. Det har tilslutning fra Københavns skolevæsen.

Kontakt: Janus spindler Møller, janus@hum.ku.dk, tlf.: +45 35 32 84 84

Du kan læse mere om dansk som fremmed- og andetsprog