Næstved – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

DGCSS > Forskning > Undersøgelsessteder > Næstved

Næstved

Et af de steder i Danmark hvor DGCSS genindsamler interview, er i Næstved. Her er der oprindelig gennemført to projekter, nemlig Næstved som blev gennemført af Tore Kristiansen og Moderne Sjællandsk (i DGCSS-sammenhæng kaldet Modsjæl), som blev gennemført af Jens Normann Jørgensen og Kjeld Kristensen.

Næstved består af en række undersøgelser af sprogbrug og sprogholdninger hos personer født, opvokset og bosiddende i Næstved og omegn. På DGCSS går de oprindelige undersøgelser under navnet ’Næstved gammel’ mens gentagelsen af undersøgelsen samt udbygningen af den har fået navnet ’Næstved ny’. I de følgende afsnit kan du læse om både den oprindelige og den nye Næstved I-undersøgelse ligesom du kan se status over hvor langt vi er nået indtil videre. Endelig kan du læse om sprogholdningsundersøgelser gennemført på skoler i Næstved.

Næstved gammel

Næstved gammel består af flere delundersøgelser med et specielt fokus på sprogholdninger, designet og gennemført af Tore Kristiansen. Dataindsamlingen foregik i årene 1986-1989 og igen i 1998. Det overordnede formål med undersøgelserne var:

  • at identificere og beskrive sproglige normidealer på Næstvedegnen for at kunne svare på om regionalsprog har en fremtid i Danmark.

Sprogbrugsmaterialet bestod af interview med personer fra tre forskellige aldersgrupper: børn, unge og voksne. I alt 123 interviewpersoner. Børnegruppen bestod af 3. klasseelever fra tre forskellige folkeskoler. De blev interviewet igen da de gik i 9. klasse. Ungdomsgruppen på 39 interview-personer, som fordelte sig på 8 lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner, blev interviewet én gang i 1986. Endelig bestod voksengruppen af 48 interviewpersoner fordelt på køn, alder og social baggrund. De blev alle interviewet én gang i 1989.
 
I designet af undersøgelsen indgik en skelnen mellem underbevidste og bevidste sprogholdninger. Underbevidste sprogholdninger er de holdninger til sprog som informanter udtrykker når de ikke ved en undersøgelse handler om sprog, mens bevidste sprogholdninger er de holdninger der udtrykkes når informanter omvendt er klare over at en undersøgelse handler om sprog. Tore Kristiansen mener at positive holdninger i forhold til lokalsproget er nødvendige på såvel et underbevidst som bevidst niveau hvis man vil argumentere for eksistensen af et sjællandsk regionalsprog.

I både voksen- og ungdomsgruppen viste der sig et klart modsætningsforhold mellem de underbevidste og de bevidste sprogholdninger. De voksne var bevidst mindre positive over for sjællandsk end over for rigsdansk, mens de underbevidst reagerede mere positivt på sjællandsk. Blandt de unge sprogbrugere i Næstved var der til gengæld en klar positiv opvurdering af det lokalfarvede sprog i de bevidste sprogholdninger. Omvendt viste der sig i de unges underbevidste sprogholdninger en meget klar nedvurdering af lokalsproget til fordel for en klar opvurdering af københavnsk.

Ved at fokusere på fremtidens sprogbrugere, dvs. de unge på Næstvedegnen, konkluderede Tore Kristiansen at et sjællandsk regionalsprog ville få svært ved at overleve. Hos de unge udgjorde københavnsk – ikke lokalsproget – normidealet, dvs. det sprog man stræber efter.

Litteraturliste for Næstved I gammel

Næstved ny

I Sprogforandringscentret, DGCSS’ gentagelse af det oprindelige Næstved-projekt har det været muligt at finde og gentage et interview med 34 af de oprindelige 48 vokseninformanter. Af disse informanter har vi lavet en fokusgruppe på 24 informanter som vi indledningsvis koncentrerer os om at analysere. Fokusgruppen er udvalgt på baggrund af køn, alder og social baggrund. Idet nogle få af de oprindelige 48 informanter ikke havde lyst til at deltage i et nyt interview, og andre ikke var mulige at lokalisere, var det nødvendigt at supplere de oprindelige grupper med 5 nye vokseninformanter i fokusgruppen.

Ud af de 36 folkeskoleelever (’børnegruppen’ i den oprindelige undersøgelse) har vi lokaliseret og gennemført interview med 20 personer.
 
Endelig er der gruppen af informanter, der i 1986 var i gang med en ungdomsuddannelse. Her har vi lokaliseret og interviewet i alt 19 ud af de 39 interviewpersoner.

Moderne Sjællandsk (Modsjæl)

Et af de projekter, der skal gentages, er Jens Normann Jørgensen og Kjeld Kristensens undersøgelse af talesproget i Næstved i slutningen af 1980’erne. Denne undersøgelse kalder vi Moderne Sjællandsk for at skelne den fra Tore Kristiansens samtidige undersøgelse i Næstved. Den oprindelige undersøgelse hedder Modsjæl gl, og genoptagelsen af informanterne der indgik dengang omtales som Modsjæl ny, jf. navngivningen af de andre projekter på DGCSS.

Nedenfor kan du læse en præsentation af Modsjæl gl og Modsjæl ny, og du kan se en status over hvor langt vi er nået indtil videre.

Modsjæl gl

Det oprindelige Modsjæl gl-projekt blev gennemført af Jens Normann Jørgensen og Kjeld Kristensen. Det var en undersøgelse af regionale træk i unge sjællænderes talesprog med to hovedformål:

  • at beskrive det talte sjællandske regionalsprog
  • at undersøge forholdet mellem lokale og rigsmålsnære udtaletræk hos unge sjællændere optaget i samme situation i tre på hinanden følgende år.

Projektet var en empirisk undersøgelse af sprogbrugen, især udtalen, hos en større gruppe unge sydsjællændere fra Næstved og omegn. Kerne-informantgruppen bestod af 24 gymnasieelever fra Næstved Gymnasium og HF og 24 efg-elever fra Næstved Tekniske Skole. Hertil kom 12 dagelever fra Herlufsholm Skole. I hver af disse grupper blev eleverne sammensat, så drenge, piger, landboer og byboer var ligeligt repræsenteret.
Informanterne, som alle er født i 1969-70, blev optaget tre gange med et års mellemrum, i 1986, 1987 og 1989, mens de gik på hhv. 1., 2. og 3. år af deres ungdomsuddannelse.
Hvert år blev den enkelte elev optaget i to forskellige samtalesituationer:

  • et formelt intervie
  • en uformel gruppesamtale

I hver gruppesamtale indgik der som hovedregel fire elever, der kendte hinanden i forvejen. Sammensætningen af drenge og piger og af elever fra byen og fra landet varierede.

Hovedresultaterne af Mogsjæl gl var, at der var meget lidt klassisk sjællandsk tilbage i 1986. På de fleste områder talte de unge i Næstved københavnsk. Der var dog enkelte undtagelser; blandt andet havde de unge et kraftigere stød, og de havde stød i småord som nu, endnu og vi. Et andet resultat var, at der ikke var forskel på landboers og byboers talesprog. Der var en lille forskel mellem gymnasieelever og efg-elever, idet de sidstnævnte talte en smule mere sjællandsk. Den reneste forskel fandtes mellem drenge og piger idet pigerne talte mere konservativt end drengene. Drengene havde flere flade a-lyde, sagde oftere fx tratten (for tretten) og viste også på andre måder, at deres talesprog var mere påvirket af moderne københavnsk.

At pigerne i Næstved 1986 talte mindre københavnsk end drengene, er særlig interessant i lyset af resultaterne af det samtidige Næstved-projekt. I undersøgelsen af sprogholdningerne blandt unge i Næstved i 1986 fandt Tore Kristiansen nemlig, at det var pigerne, der havde den mest positive holdning til moderne københavnsk rigsmål. En gængs teori om sprogforandring antager, at sprogholdninger påvirker sprogbrugen, dvs. at personer der fx er positive over for moderne københavnsk rigsmål uden selv at tale det, i højere grad vil tillægge sig træk fra det. Helt konkret vil man på baggrund af resultaterne af Næstved kunne forudsige, at piger som i 1986 var mere positive end drengene over for moderne københavnsk rigsmål, vil have ændret deres eget sprog, så de nu, ca. 20 år efter, taler mere moderne københavnsk og mindre konservativt – både mindre end dengang og mindre end drengene, som var mindre positive over for moderne københavnsk rigsmål. Denne antagelse vil man kunne teste ved at analysere de nye optagelser.

Modsjæl gl er beskrevet i:
Jens Normann Jørgensen & Kjeld Kristensen (1994): Moderne sjællandsk. En undersøgelse af unge sjællænderes talesprog. Institut for Dansk Dialektforsknings publikationer, Serie A, nr. 32. C.A. Reitzels Forlag, København.

Kjeld Kristensen & Jens Normann Jørgensen (1989): ”Stød i småord i sjællandsk før og nu.” I: Danske Folkemål 31. S. 103-118. C.A. Reitzels Forlag, København.

Jens Normann Jørgensen & Kjeld Kristensen (1991): ”Stød i moderne (syd)sjællandsk talesprog.” I: Danske Folkemål 33. S. 135-145. C.A. Reitzels Forlag, København.

Kjeld Kristensen & Jens Normann Jørgensen (1996): ”Variationen i moderne sjællandsk – dialekt, regionalsprog eller rigsmål?” Selskab for Nordisk Filologi Årsberetning 1994-1995, s. 113-127. København: Selskab for Nordisk Filologi.

Jens Normann Jørgensen & Kjeld Kristensen (1996): On boundaries in linguistic continua. Language Variation and Change vol. 7, s. 153-168. Cambridge University Press.

Modsjæl ny

Målet med Modsjæl ny er at gentage undersøgelsesdesignet fra Modsjæl gl med gruppesamtaler og korte interviews for at:

  • sammenholde resultaterne af Modsjæl ny med resultaterne af Modsjælgl
  • undersøge, om informanternes udtale varierer fra interviewet til gruppesamtalen
  • undersøge sammenhængen mellem informanternes interaktionelle variation i gruppesamtalerne (fx i form af konkurrence om ordet) og deres sociale baggrund
  • undersøge sammenhængen mellem informanternes uddannelsessted og deres lokale, nationale eller internationale orientering
  • undersøge sammenhængen mellem informanternes orientering og deres sproglige udvikling

Derudover er det oplagt at undersøge hvordan informanternes udtale har ændret sig, og hvordan disse ændringer spiller sammen med det generelle mønster i sprogholdningerne blandt de unge i Næstved i 1986. Især er vi interesseret i om der stadig er forskel mellem pigernes og drengenes udtale, og om pigerne – som forudsagt af de gamle sprogholdningsundersøgelser – taler mere københavnsk i dag.

I det oprindelige Modsjæll-projekt blev kun optagelserne fra 1986 af de 48 elever i kerne-informantgruppen samt de 12 herlovianere analyseret. Derudover blev der indsamlet optagelser med yderligere 24 gymnasie- og efg-elever, som ikke blev analyseret. Informantgruppen, som vi kan genindsamle data fra, er dermed på i alt 84 personer.

I planlægningen af genoptagelserne fokuserer vi på de elever, som vi i forvejen har mest materiale fra, nemlig dem, som deltog i både interview og gruppesamtale alle tre år i Modsjæl gl, og som er blevet analyseret. Af denne gruppe planlægger vi at gennemføre interview og gruppesamtaler med 40 informanter, dvs. ca. 10 grupper, så vidt muligt ligeligt fordelt på køn og på de oprindelige skoler.

Modsjæl 2

I informantfindingsprocessen fandt vi frem til 47 af de oprindelige 72 informanter, fordelt på 15 oprindelige grupper. I løbet af foråret, sommeren og
efteråret 2007 interviewede Astrid Ag, Rikke Vivian Lange og Andreas Stæhr 24 af de oprindelige meddelere fra Næstved Gymnasium. Disse deltog også i samlet 6
gruppesamtaler. Af de oprindelige deltagere fra Næstved Tekniske Skole er 15 blevet interviewet, og de har deltaget i samlet 5 gruppesamtaler, mens 8 af de oprindelige 12 herlovianske deltagere er blevet geninterviewet; de
har medvirket i 3 gruppesamtaler.

Det er kun i meget begrænset omfang lykkedes at etablere præcis de samme grupper til gruppesamtalerne som ved de oprindelige optagelser, men der er nu i alt 16 meddelere, som har leveret materiale både i interview og i gruppesamtale ved alle fire indsamlinger.

Status

I sommeren 2008 påbegyndte Louise Kammacher, Andreas Stæhr og Jens Normann Jørgensen en fonetisk aflytning af 12 af de meddelere, der har været med hele vejen igennem.