Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger. Et resume

'Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger' er en afhandling som handler om sprogbrug og identitetsarbejde hos tre senmoderne storbypiger.

Afhandlingens fokus

  • hvordan forholder de tre piger sig til de sprognormer, de møder fra samfundet, skolen og hjemmet, hvorledes beskriver og evaluerer de tre piger og deres mødre pigernes sprogbrug,
  • hvordan er de tre pigers sprogbrug i to forskellige kontekster, nemlig skolen og hjemmet.
  • hvorledes konstruerer og forhandler pigerne identiteter og sociale relationer,
  • hvordan anvender pigerne sproglige og interaktionelle praksisser i de sproglige konstruktioner og forhandlinger.

Med afsæt i en etnografisk og interaktionel sociolingvistisk tilgang belyser jeg afhandlingens hovedspørgsmål, som lyder:

Hvilke sproglige ressourcer har tre senmoderne storbypiger til rådighed, og hvordan forholder de sig til de sproglige normer, de møder?

Hvordan bruger og evaluerer de disse sproglige ressourcer til at konstruere og forhandle sociale relationer og identiteter?

1 års feltarbejde

Mit studie tager udgangspunkt i næsten et års etnografisk feltarbejde, hvor jeg har observeret de tre piger. Feltarbejdet er baseret på holdetnografi, og i afhandlingen tydeliggør jeg fordelene ved denne tilgang. Holdetnografi er et relativt nyt fænomen, og afhandlingen bidrager således til metodologiske diskussioner herom.

Mine data består ud over deltagerobservationer af optagelser med de tre piger fra timer, frikvarterer og hjemmene, af gruppeinterview og enkeltinterview og af skriftlige hjemmeopgaver. Derudover har jeg interview med deltagernes klasselærer, skoleleder og mødre. Dette gør mig i stand til at give et grundigt indblik i de tre pigers sproglige hverdag, som den har formet sig i løbet af et år.

En ny tendens i sociolingvistikken

Afhandlingen bidrager til rækken af studier af sproglig praksis hos senmoderne urbane unge i sprogligt heterogene miljøer. Den sproglige praksis blandt mine deltagere bekræfter en nyere tendens inden for sociolingvistikken, nemlig forståelsen af senmoderne unges sprogbrug som poly-sprogning. Jeg finder, at deltagerne ikke bruger sprog som hele, afgrænselige størrelser, men derimod sproglige træk, og at grænserne mellem såkaldte nationalsprog er sociokulturelt baserede. Pigerne kender til disse grænser, men det behøver ikke at betyde, at de tager dem alvorligt.

Analyser af kodeskift i hjemmene viser, at kodeskiftene overvejende er intersententielle, mens de i optagelser fra skolen også er intrasententielle. Der er således en højere grad af integreret poly-sprogning, når pigerne interagerer med veninder og venner i skolen, end når de interagerer med familien i hjemmet.

I analyserne af pigernes interaktionelle konstruktioner af identiteter og forhandlinger af sociale relationer, når jeg frem til, at pigerne, både hvad angår kønsaspekter og etnicitetsaspekter i deres identitetskonstruktioner, trækker på en bredere vifte af ressourcer, end hvad stereotype beskrivelser normalt indikerer. Pigerne bryder, udnytter og navigerer således mellem forskellige stereotype konstruktioner i deres identitetsarbejde. Det samme gør de, når de anvender træk tilskrevet senmoderne urban ungdomsstil.

Afhandlingen foreslår en mere nuanceret tilgang til den sproglige praksis, tidligere undersøgelser har refereret til som ‟etnolekt‟ og ‟multi-etnolekt‟. Jeg finder, at pigerne ikke anvender træk tilskrevet senmoderne urban ungdomsstil til at konstruere identiteter med bestemte etnicitetsaspekter, men derimod seje, gadesmarte identiteter. Samtidig viser jeg, at det stadig giver mening at tale om senmoderne urban ungdomsstil som en maskulin ressource, men at brugen af træk tilskrevet senmoderne urban ungdomsstil ikke er forbeholdt drenge.

I denne afhandling når jeg således frem til, at de tre senmoderne storbypiger har en bred vifte af sproglige ressourcer til rådighed, som de på avanceret vis udnytter i de forskellige interaktioner, de indgår i.