BySoc – Københavns Universitet

Projekt Bysociolingvistik

Projekt Bysociolingvistik handler om variation i københavnsk. De oprindelige data blev indsamlet 1986-1988 af feltarbejderne Jane Jensen (kun få interviews), Henrik Holmberg, Erik Møller (bibliografi) og Jon Albris og projektet blev ledet af Frans Gregersen og Inge Lise Pedersen.

I følgende korte introduktion refererer Bysoc gl. til den oprindelige undersøgelse og Bysoc ny til de nye indsamlinger foretaget af DGCSS. Du kan også se en status for, hvor langt vi er nået. Hvis du ønsker en uddybende beskrivelse af Bysoc gl, henviser vi til Gregersen & Pedersen (eds.) 1991, og hvis du ønsker en kort introduktion, henviser vi til Holmberg & Møller 1990.

Bysoc gl

Hovedformålet med Bysoc gl. var at undersøge, hvordan variation i københavnsk talesprog korresponderede med klassiske sociolingvistiske variable og med formalitetsgraden i interaktionen.

Projektets design var inspireret af William Labovs attention to speech-hypotese, som går ud på, at jo mere formel en samtale er, jo mere opmærksomhed på sprogbrug. Konsekvensen skulle være at sprogbrugerne i passager med megen opmærksomhed på sprog benytter varianter med høj prestige. Når sprogbrugerne derimod er helt afslappede, er de mindre opmærksomme på deres sprogbrug, og taler deres vernacular – deres naturlige og oprindelige sprog (se fx Labov 1972, 1984).

Projektet ønskede altså at belyse sammenhængen mellem sproglig variation på baggrund af sociale kategorier og sproglig variation hos den enkelte taler. Den sproglige variation blev undersøgt i forhold til udtale, syntaks og narrativer.

København blev operationaliseret som indre by – nærmere bestemt Nyboder. Undersøgelsens primære informanter er alle opvokset i Nyboderkvarteret. Derfor bliver projektet ind imellem omtalt som Nyboderundersøgelsen.

Projektets kernedata var sociolingvistiske interviews optaget på kassettebånd. Feltarbejdere udførte interview med i alt 86 informanter. Disse 86 blev klassificeret efter køn, socialklasse og alder. Inden for socialklasse opererede man med arbejderklasse og middelklasse og inden for alder opererede man med grupperne 15-24 år, 25-40 år, 41-59 år og 60- år.

Interviewene blev for en del informanters vedkommende suppleret med optagelser af gruppesamtaler, og for enkelte informanter foreligger der optagelser fra radiointerviews, jobsituationer osv. Det var dog udelukkende interviewene, som blev analyseret i det oprindelige projektforløb.

Et sociolingvistisk interview varer typisk en til to timer og er karakteriseret ved, at feltarbejderen og informanten til at begynde med er fremmede over for hinanden, men i løbet af interviewet oparbejder fortrolighed og intimitet. Jævnfør attention to speech-hypotesen skifter informant (og måske også interviewer) fra varianter med høj prestige til vernacular i takt med at intimitetsgraden ændres.

Projektet havde derfor brug for at operationalisere formel og afslappet samtalestil og udviklede en stilanalyse, som udpegede passager i samtalerne ud fra følgende overordnede retningslinjer:

Formel stil
1. Intervieweren kontrollerer samtalen
2. Samtalens emner er ikke følelsesladede
3. Taletempoet kan beskrives som standardtempo

Uformel stil
1. Ingen enkeltperson kontrollerer samtalen
2. Emner er følelsesladede og bliver behandlet på en følelsesladet måde
3. Informanten afviger fra sit standardtempo

Hos langt de fleste informanter kunne man udpege passager fra begge stiltyper, og disse passager dannede grundlag for den videre bearbejdning. Stilanalysen er beskrevet indgående i Albris (1991).

De væsentligste resultater fra Bysoc gl fandt man inden for udtaleområdet. Den statistiske bearbejdning afslørede, at både køn, socialklasse, alder og stil spillede en rolle for informanternes udtale. De mest regelmæssige variationer fandt man i forbindelse med forskellige udtaler af vokalen a, hvor man fandt store forskelle inden for kategorierne socialklasse og køn. Stil viste sig også at spille en væsentlig rolle. Fx fandt man at 25-40-årige kvinder fra middelklassen bruger det såkaldt flade a (en æ-agtig udtale af ord som kan, kande, da, osv.) signifikant mere i uformel stil end i formel. For flere resultater samt en grundig gennemgang af den statistiske bearbejdning henviser vi til Holmberg (1991). De samme data blev også analyseret med fokus på narrativer (Møller 1991a og 1993) og ud fra et funktionelt grammatisk perspektiv (Nedergård Thomsen 1991).

Bysoc gl påviste eksistensen af minimum to københavnske sociolekter – sådan som Lars brink og Jørn Lund med et andet udgangspunkt havde gjort det i Dansk rigsmål. Desuden har data-materialet i sig selv udgjort et væsentligt og omfangsrigt talesprogskorpus, som er blevet anvendt i et hav af studenteropgaver, specialer, phd.-afhandlinger mm.


Bysoc ny

I DGCSS’ gentagelse af Bysoc gl har vi valgt at fokusere på to fokusgrupper – nemlig de informanter, som hhv. var 15-24 og 25-40 år gamle på det oprindelige optagelsestidspunkt.

Vi har indsamlet nye sociolingvistiske interview efter en skabelon, som ligger meget tæt på den der blev brugt i den første undersøgelse, hvilket betyder, at vi ofte får optagelser af de samme historier og minder fortalt med 20 års mellemrum. Derfor er disse data særdeles velegnede til studier i individuelle sproglige udviklinger i virkelig tid. Desuden har vi forsøgt at opnå en rimelig fordeling mht. køn og social klasse, således at vi igen kan undersøge om sociale kategorier har betydning for brugen af de varianter vi arbejder med, hvad enten de er fonetiske, grammatiske eller pragmatiske.

Den gamle stilanalyse påpegede, at formalitetsgrad spillede en rolle for informanternes sprogbrug. Dette betyder, at vi er nødt til at tage højde for intraindividuel variation (IIV) i vores databehandling. Derfor har vi med oprindeligt afsæt i stilanalysen fra Bysoc gl udviklet en såkaldt diskurskontekst-analyse (se under manualer).

Status

Der er indsamlet data fra 24 mænd og kvinder ligeligt fordelt på klasserne Arbejderklasse (AK) og middelklasse (MK) i den oprindelige kernegruppe, dvs. dem der var mellem 25 og 40 år i 1986-87, og fra 18 informanter, nogenlunde ligeligt fordelt på køn og klasse, fra den gruppe, som var mellem 15 og 24 år i 1986-87. Materialet er pr. 15.5.2008 udskrevet, korrekturlæst og for den ældste gruppes vedkommende analyseret for diskurskontekst, for fonetisk A-variation, for du/man-variation og delvis for ordstillingsvariation. Den yngre gruppe er udskrevet, korrekturlæst, og både diskurskontekstanalysen og den fonetiske analyse er i fuld gang.

Litteratur

Bibliografi for Erik Møller

Albris, Jon: Style Analysis. I: Gregersen & Pedersen 1991. (S.45-106)

Gregersen, Frans (1989): Hvordan undersøger man københavnsk? TijdSchrift voor Skandinavistiek, Vol.10, No. 1-2, s.38-58, Gronin­gen.

Gregersen, Frans (1991): Afvigeren og gruppen, gruppen og klassen, klassen og normen: Om stil og identitet. I Danske folkemål bind 33. Institut for dansk Dialektforskning. C. A. Reitzels forlag. København (s. 37-50).

Gregersen, Frans (1996): The individual, the concept of langue, and the regiolect, Jul Nielsen og Pedersen (red.): Studier i talesprogsvariation og sprogkontakt. Til Inger Ejskjær på halvfjerdsårsdagen den 20. maj 1996, Udgivet af Institut for dansk Dialektforskning, Universitets-Jubilæets danske Samfunds skrifter nr. 537, p. 86-98, C.A.Reitzel, København.

Gregersen, Frans (1999): Sociolingvistikkens forandringer. Indledende knæbøjninger før Projekt Bysociolingvistik eventuelt genoptages, danske folkemål Bind 41, Tilegnet Inge Lise Pedersen og Finn Køster, Institut for Dansk Dialektforskning, C.A.Reitzels forlag, s. 107-138.

Gregersen, Frans og Inge Lise Pedersen (1989): Projekt bysociolingvistik er slut - og begynder på en ny omgang. Snak, 4. årg., nr. 1, s.11-13, Odense Universi­tet, Odense.

Gregersen, Frans og Inge Lise Pedersen (1991): Copenhagen as a Speech Community. Berge och Kotsinas (eds): Storstads­språk och storstadskultur i Norden. Föredrag från ett for­skarsym­posium, s.57-69, Meddelanden från Institutionen för Nordiska Språk, Stock­holms Universitet, nr. 34, Stockholm.

Gregersen, Frans & Inge Lise Pedersen (eds.) (1991): The Copenhagen Study in Urban Sociolinguistics. Institut for dansk Dialektforsknings publikationer, serie A, nr. 30. C. A. Reitzels forlag. København.

Heegaard, Jan, Ulrik Hvilshøj og Erik Møller (1995): Det sociolingvistiske interviews anvendelighed.
danske folkemål bind 37. Institut for dansk dialektforskning. C.A.Reitzels forlag. København (s.3-60).

Holmberg, Henrik & Erik Møller (1990): Sociale udtalevariationer i København. Mål & Mæle 2, 13. årgang.

Holmberg, Henrik: The Sociophonetics of Some Vowel Variables in Copenhagen Speech. I: Gregersen & Pedersen 1991. (S. 107-240)

Labov, William (1972): Sociolinguistic Patterns. University of Pensylvania Press , Philadelphia.

Labov, William (1984): Field Methods of the Project on Linguistic Change and Variation. I Baugh & Scherzer (eds.): Language in Use. Prentice Hall, New Jersey. (s.28-53)

Erik Møller (1991a): Narratives in the Sociolinguistic Interview. I: Gregersen & Pedersen 1991. (S.241-336)

Møller, Erik (1991b): tal som du plejer – om indsamling af talesprog.  danske folkemål bind 33. Institut for dansk Dialektforskning. C. A. Reitzels forlag. København (s. 99-110).

Møller, Erik (1993): Mundtlig fortælling. – fortællingens struktur og funktion i uformel tale. Institut for dansk Dialektforsknings publikationer, serie A, nr. 31. C. A. Reitzels forlag. København.

Møller, Erik (1994): Jeg ved ikke om jeg mente det, men jeg sagde det – om gengivelse af tale i fortællinger, danske folkemål bind 36. Institut for dansk dialektforskning. C.A.Reitzels forlag. København (s.3-71).

Nedergaard Thomsen, Ole: A Framework for Analysis and Some Preliminary Quantitative Results. I: Gregersen & Pedersen 1991. (S. 340-446).

Projekt Bysociolingvistik (Jon Albris, Frans Gregersen, Henrik Holmberg, Erik Møller, Inge Lise Pedersen and Ole Nedergaard Thomsen): Interim Report on The Copenhagen Study in Urban Sociolinguistics, Institute of Nordic Philology, University of Copenhagen, April 1988.