Forskning
Sprogforandringscentret undersøger hvordan og hvorfor det danske sprog forandrer sig med fokus på perioden fra 1970'erne til i dag. Vi tager udgangspunkt i det danske sprogsamfund, og tilbyder dermed alle interesserede at få større kendskab til det danske sprog i alle dets afskygninger – og til hvordan det altid har været under indflydelse af andre sprog. Her kan du læse mere om de forskellige forskningsområder.
Forskningen omhandler variation og forandring i nyere dansk grammatik såvel i Danmark som i dansk talt uden for Danmark (læs mere om det sidste i forbindelse med projektet Danske stemmer i USA og Argentina). Undersøgelserne fokuserer på spredning af sproglige forandringer over tid og geografisk rum, intra-individuel variation (forandring gennem det enkelte menneskes liv og variation mellem forskellige sprogbrugssituationer) og samspillet mellem sociale og funktionelle/semantiske faktorer som baggrund for sproglig variation og forandring. Den teoretiske ramme for forskningen er dels dansk funktionel lingvistik, dels variationistisk sociolingvistik.
Vi har alle sammen holdninger til sprog. De kan handle om hvilke former for sprog (fx vestjysk, københavnsk, bornholmsk) man bør bruge i bestemte situationer, hvordan vi opfatter folk der bruger forskellige dialekter, hvilke sprog der er pæne og grimme, eller det kan handle om holdninger til enkelte træk i sproget (fx udtale af /s/ eller brug af et bestemt ord eller en bestemt grammatisk form).
Forskningen omhandler variation og forandring i nyere dansk udtale. Undersøgelserne fokuserer på spredning af sproglige forandringer over tid og sted, intra-individuel variation (forandring gennem det enkelte menneskes liv og variation mellem forskellige sprogbrugssituationer). Et vigtigt fokus er også sammenhængen mellem udtale og sprogholdninger/-normer.
Der er sket en stærk tilbagegang i brugen af dialekt i Danmark. Det kan dokumenteres i Sprogforandringscentrets undersøgelser. Forskningen fokuserer bl.a. på brugen af dialekttræk i dag sammenlignet med tidligere, samt regionalisering og standardisering af talesproget. Vi undersøger også mobilitet og stedsorientering i forhold til sprogbrug, og vi ser på dialektbrug i en globaliseret verden hvor dialekten i høj grad bliver noget særligt, og ikke et hverdagssprog – eksempelvis benyttes dialekt i turismesammenhænge.
Når mennesker får adgang til nye kommunikationsplatforme er dette en potentiel kilde til sprogforandringer og ændrede kommunikationsmønstre. Dette er i høj grad tilfældet i forhold til digitalt medieret kommunikation – ikke mindst på sociale medier. Vores forskning fokuserer bl.a. på anvendelsen af sociale medier internt i familier med teenagere, unges multimodale kommunikation, brugen af dialekttræk i bestemte digitale sammenhænge og – ikke mindst – hvilke normer og forventninger der knyttet sig til, hvordan man skal begå sig online på hvilke platforme og i hvilke grupper.
Forskningen omhandler hvordan børn og unge anvender sprog og reflekterer over egen og andres sprogbrug. Undersøgelsernes data består af etnografiske observationer, mediebrug, optagelser af samtaler med og mellem børn og unge, herunder optagelser som deltagerne selv foretager. Vi følger bl.a. deltagerne i skolen, derhjemme, i klub, på job, i fritiden, samt ikke mindst på de sociale medier. Vi interesserer os for, hvordan sprogbrug og holdninger til sprogbrug afspejler og påvirker deltagernes opfattelser af deres omverden. Vi spørger fx hvad det betyder når deltagerne karakteriserer måder at tale på som ”skolesprog” og ”gadesprog”, hvilke sproglige træk deltagerne bruger til at signalere venskaber og nærhed, og hvad der ligger bag, når unge kalder en måde at tale på for ”integreret dansk”.
Igangværende
SoMeFamily – Sprog og Sociale Medier i Familien
Speaking Up - Sprog som faktor for social mobilitet i Danmark
Nyligt afsluttede
Danske stemmer i USA og Argentina
Dialekt i periferien: Bornholm, Vendsyssel og Sønderjylland
LAPUR – Sprog og sted – sproglig variation i land og by i Danmark