Om Sprogforandringscentret

Sprogforandringscentret LANCHART blev grundlagt i 2005 som et grundforskningscenter på en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond under ledelse af Frans Gregersen. De første ti års forskning kan følges i årsberetninger fra DGCSS. Sprogforandringscentret blev i 2015 indlejret på Københavns Universitet, først som del af Nordisk Forskningsinstitut og siden som del af Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab efter en institutfusion.

Formål

Centrets formål er at undersøge sprogforandring i Danmark. Vi vil gerne vide hvordan dansk talesprog har forandret sig i perioden 1900 og frem til i dag, med særligt fokus på tiden fra 1970’erne og frem. Der findes en række meget nøjagtige dialektoptegnelser fra perioden før år 1900, men der er ikke egentlige optagelser, så det er svært at lave detaljerede talesprogsundersøgelser af sproget i denne periode. I perioden fra 1974 til 1990’erne blev der imidlertid gennemført en række veldokumenterede talesprogsundersøgelser i Danmark. Det er data fra disse undersøgelser der udgør vores basismateriale.

Hvordan?

Vi gentager de tidligere talesprogsundersøgelser, og vi bearbejder hvad dialektologerne og sproghistorikerne ved om perioden før. Vi supplerer de tidligere undersøgelser med nye data fra de samme mennesker, fra nye generationer de samme steder, og fra nye steder i Danmark. De ældre undersøgelsesområder er: Vinderup, Odder, Vissenbjerg, Næstved, Køge og København. Her kan vi sammenligne sproget mellem generationer hvert sted, mellem de samme personers sprogbrug med 20-30 års mellemrum, og mellem de forskellige steder. Det giver os en solid viden om talesprogsvariation og -forandring i dansk. Vi supplerer løbende med nye undersøgelsesområder, hvoraf det mest omfattende nyere materiale er fra Tinglev, Bylderup, Hirtshals, Nexø, Odense samt ”udvandrer-dansk” fra USA og Argentina.

Samtidig supplerer vi med nye data-typer, eksempelvis data fra sociale medier. Denne form for kommunikation fandtes ikke da de gamle undersøgelser blev gennemført, men sociale medier er en vigtig del af mange menneskers hverdagskommunikation i dag, og derfor er de vigtige at inkludere i undersøgelser af moderne sprogbrug.

I øjeblikket indeholder vores transskriberede talesprogskorpus 11 millioner løbende ord. Dertil kommer flere hundrede optagelser som endnu ikke er transskriberede, og vores korpus får løbende tilføjet nye optagelser. 

Hvorfor?

Fordi vi mener at Danmark er et godt eksempel at bruge i forhold til at belyse sprogforandringsprocesser. Vi ved temmelig meget om det danske sprogsamfund, historisk, sociologisk, sprogligt. Og det gør det muligt at se særtræk og finde generelle tendenser når man sammenligner de danske sprogudviklinger med andre. I sidste ende vil centrets arbejde lede til nye forståelser af hvordan og hvorfor talesproget forandrer sig.

Mere om Sprogforandringscentret

Du kan læse mere om vores forskning, hvordan centret er organiseret, få adgang til vores online-resurser samt tage kontakt til os.

Ledelsen på Sprogforandringscentret

Centerleder, lektor Marie Maegaard.

Vicecenterleder, lektor Torben Juel Jensen.