Sprogholdninger (sprogideologi) kan studeres i to perspektiver: Man kan fokusere på hvad sprogholdninger betyder som drivkraft i sproglig variation og forandring; eller på hvad sprogideologi betyder som kraft i samfundsmæssige processer. Den første problemstilling vil typisk være sprogforskerens, den anden socialpsykologens og pædagogens. Tilsvarende kan man som sprogpolitiker have to væsensforskellige grunde til at ville påvirke sprogholdningerne (sprogideologien) i samfundet: Målet kan være at indvirke på brugen af sproget, eller på problemstillinger af social art – eller på begge dele naturligvis. Men uanset hvad formålet måtte være, giver det ikke meget mening at forsøge at påvirke sprogholdningerne med mindre man har en underbygget formodning om at, og hvordan, det kan lade sig gøre. Mit foredrag på mødet i Helsingør begrænsede sig til at belyse denne grundlæggende problemstilling – hvad holdningerne til engelskindflydelsen angår – på basis af resultaterne fra projektet Moderne importord i sprogene i Norden (MIN).