De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt problemstilling der er tale om: Skal man bruge sin eller hans? Der er nok også flere der kan huske deres skolelærers svar på dette spørgsmål: Hvis det er mandens egen hat og vej det drejer sig om, skal man vælge sin; hvis det er en andens hat og vej, skal man derimod vælge hans. Problemstillingen drejer sig nemlig om hvorvidt stedordene henviser til sætningens grundled eller ej. Hvis stedordene henviser til grundleddet, siger man at de anvendes ”refleksivt”, og her anvendes (i hvert fald i nogle typer af dansk) stedordet sin - eller sit eller sine afhængigt af køn og tal for det navneord det lægger sig til.