Irrealitetsmarkører i dansk talesprog: En korpuslingvistisk undersøgelse af hvis-konstruktioner og modalverber i medarbejdersamtaler og sociolingvistiske interview

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Dokumenter

  • Afhandling

    Forlagets udgivne version, 2 MB, PDF-dokument

I afhandlingen præsenteres en analyse af hvis-konstruktioner og modalverber som irrealitets-markører: De fungerer som talerens instruktion til tilhøreren om at opstille et mentalt rum, der adskiller sig fra dets moderrum (oftest talerens opfattelse af virkeligheden) med hensyn til realitets- eller epistemisk værdi. Formålet med ph.d.-projektet været at undersøge, hvordan og ikke mindst hvorfor modalverber og hvis-konstruktioner anvendes i mundtlig diskurs; herunder hvilken konceptualisering af skellet mellem realitet og irrealitet de repræsenterer, og hvorledes deres betydning og anvendelse påvirkes af såvel sproglige som situationelle faktorer.
Den empiriske undersøgelse er baseret på et tekstkorpus af moderne dansk talesprog bestående af 50 samtaler. Udgangspunktet er en kvantitativ analyse af samtlige forekomster af modalverber og hvis-konstruktioner i korpusset. Undersøgelsen har vist, at såvel modalverber som hvis-konstruktioner hyppigst anvendes til at udtrykke direkte eller indirekte kausalitet i den ekstra-lingvistiske og ekstrakognitive virkelighed, men at såvel hvis-konstruktioner som modalverber også kan anvendes epistemisk til angivelse af henholdsvis tilstrækkelige betingelser eller graden af sikkerhed med hensyn til sandheden af en proposition. Hvis-konstruktionerne anvendes desuden til at angive betingelser for anvendelsen af henholdsvis en tale-handling (oftest dens relevans) eller et bestemt sprogligt udtryk. Undersøgelsen har desuden vist, at såvel modalverber som hvis-konstruktioner hyppigt anvendes til opstilling af mentale rum, som ikke er egentligt irreale, men som adskiller sig fra moderrummet i generalitet.
I anden del af den empiriske undersøgelse sammenlignes de delkorpora, som det samlede korpus kan opdeles i med hensyn til samtalegenre, talerens køn, talerens rolle i samtalen og talerens ”socialklasse”. Undersøgelsen har påvist statistisk signifikante sammenhænge mellem alle de undersøgte variable og anvendelsen af modalverber og hvis-konstruktioner.
I sidste del af undersøgelsen er to samtaler fra korpusset analyseret i en detaljeret og kvalitativt præget undersøgelse. Undersøgelsen har vist at kontekster, som omhandler konkrete, overståede begivenheder, har lav forekomst af hvis-konstruktioner og modalverber, mens kontekster, der omhandler generelle omstændigheder (herunder især evaluering af sådanne) eller fremtidige begivenheder, ofte har høje koncentrationer – dette gælder i særlig grad for kontekster, hvori samtalen har et planlæggende sigte. Kontekster, hvori samtalepartnerne er uenige og/eller ønsker at udføre ansigtstruende verbale handlinger, synes særlig disponeret for anvendelse af irrealitetsmarkører.
OriginalsprogDansk
Antal sider550
StatusUdgivet - 2005

    Forskningsområder

  • Det Humanistiske Fakultet - dansk, grammatik, modalitet, betingelsessætninger, modalverber, realitet, kognitiv lingvistik

Antal downloads er baseret på statistik fra Google Scholar og www.ku.dk


Ingen data tilgængelig

ID: 47321670