TY - JOUR

T1 - Hæren og de kemiske våben 1920-30

AU - Haug, Aleksander Søren Sigurd

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - Artiklen beskriver den danske hærs overvejelser om kemisk krigsførelse i 1920’erne og værnets indsats for at anskaffe sådanne våben til egen anvendelse fra midten af årtiet. Man var påvirket af den udstrakte anvendelse af disse våben under Verdenskrigen. Før den nye hærlov i 1922 blev der kun gennemført et undersøgende komitéarbejde med inddragelse af hjælp fra den franske hær, men derefter søgte man at få etableret en permanent gaskomité. Imidlertid bemyndigede Krigsministeriet kun etableringen af den midlertidige Gaskommission af 1922. Denne begyndte straks at arbejde med forsvarsforanstaltninger, men fra 1925 gik man i gang med at undersøge behovet for egne våben, herunder både flygtige og varige kampstoffer. Indledningsvis ønskede man bl.a. sennepsgas, lewisit og fosgen, men af bl.a. økonomiske grunde endte man med at søge at anskaffe den mindre giftigt, men stærkt irriterende gas klorpikrin. Under arbejdet havde officererne og de involverede videnskabsmænd tæt netværkskontakt med kolleger i de nordiske lande, Holland, Polen og Frankrig. Arbejdet med at anskaffe de moderne våben var sket med forståelse fra Venstregeringen Madsen-Mygdals side, men arbejdet med at anskaffe danske kemiske våben blev afbrudt af den socialdemokratisk-radikale regering Stauning, der kom til magten i foråret 1929, og derefter ratificerede Danmark hurtigt Geneveprotokollen af 1925 uden forbehold.

AB - Artiklen beskriver den danske hærs overvejelser om kemisk krigsførelse i 1920’erne og værnets indsats for at anskaffe sådanne våben til egen anvendelse fra midten af årtiet. Man var påvirket af den udstrakte anvendelse af disse våben under Verdenskrigen. Før den nye hærlov i 1922 blev der kun gennemført et undersøgende komitéarbejde med inddragelse af hjælp fra den franske hær, men derefter søgte man at få etableret en permanent gaskomité. Imidlertid bemyndigede Krigsministeriet kun etableringen af den midlertidige Gaskommission af 1922. Denne begyndte straks at arbejde med forsvarsforanstaltninger, men fra 1925 gik man i gang med at undersøge behovet for egne våben, herunder både flygtige og varige kampstoffer. Indledningsvis ønskede man bl.a. sennepsgas, lewisit og fosgen, men af bl.a. økonomiske grunde endte man med at søge at anskaffe den mindre giftigt, men stærkt irriterende gas klorpikrin. Under arbejdet havde officererne og de involverede videnskabsmænd tæt netværkskontakt med kolleger i de nordiske lande, Holland, Polen og Frankrig. Arbejdet med at anskaffe de moderne våben var sket med forståelse fra Venstregeringen Madsen-Mygdals side, men arbejdet med at anskaffe danske kemiske våben blev afbrudt af den socialdemokratisk-radikale regering Stauning, der kom til magten i foråret 1929, og derefter ratificerede Danmark hurtigt Geneveprotokollen af 1925 uden forbehold.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - kemiske våben

KW - Første verdenskrig

KW - Militærhistorie

KW - militærvæsen

KW - Institutional logics

KW - Danmark 1910-1960

KW - dansk sikkerhedspolitik

KW - politiske institutioner

KW - forsvars- og sikkerhetspolitikk

KW - forsvarsbudgetter

KW - Forsvarsforlig

KW - forsvarskommissioner

KW - Chemical weapons

KW - Interwar Period

KW - Mellemkrigstiden

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 163

JO - Fra Krig og Fred – Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift

JF - Fra Krig og Fred – Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift

SN - 2246-3070

ER -